Livshistorier på lyd
Giv dine erindringer videre til dine børn, børnebørn og oldebørn
Din stemme er en intim del af din personlighed, og din livshistorie fortalt med din egen stemme er en dybt personlig gave til dem, du holder af.
Din lydfortælling udvikles – og optages – i nær dialog med mig. Du fortæller, og jeg stiller spørgsmål.
Under optagelserne kigger vi på billeder og ting, der betyder noget særligt, og som vækker minderne i dig.
Vi taler om din barndom, ungdom, skolegang, arbejdsliv, livsledsager, børn og familie samt om at blive gammel og se tilbage på det hele.
Efter optagelserne klipper jeg vores samtale sammen, så din historie får farve og bliver både spændende og levende at lytte til.
Du kan dele den færdige lydfortælling med alle omkring dig, og de kan høre den hvor og hvornår, de ønsker.
Din stemme skaber nærvær, og giver dine kære en følelse af samhørighed og fællesskab, selv når du ikke er til stede.
Da min far døde i 2020 lavede jeg en hel privat mindepodcast om ham med optagelser fra begravelsen.
Jeg havde kun en kort dårlig optagelse med ham, hvor han læser en pegebog for min nieces datter.
Han elskede at fortælle historier, og han læste altid højt for mig, da jeg var barn.
Jeg ville sådan ønske, at jeg havde lavet masser af optagelser, mens han levede. Tænk hvis jeg havde en optagelse, hvor han fortæller mig sin livshistorie.
Sådan opstod ideen om at lave andres livshistorier på lyd.
En gave til familien, for at bevare det minde, den stemme og den historie, man er en del af.
Hør eksempler på, hvor godt lyd virker, når man skal formidle en personlig fortælling. Som reportage med reallyde eller rent med selve stemmen. Med eller uden musik.
Du kan høre den færdige livshistorie på alle enheder, der kan afspille MP3-filer, og dele den med alle, du ønsker. Den er din til evigt eje.
OBS. Ved transporttid over 2 timer vil der være et transporttillæg på 400 kroner per time.
Jeg hedder Jette Smed. Jeg er uddannet som både jurist og journalist, og har arbejdet med lyd hele mit arbejdsliv.
Jeg har stor erfaring indenfor alle genrer af lydfortællinger – enkle og indviklede, korte og lange, speakede og montager med lyd og musik.
Jeg har et åbent og tillidsvækkende væsen, er god til at få kontakt med folk fra alle miljøer og få dem til at tale med mig.
Efter 25 år i Danmarks Radio stiftede jeg min egen virksomhed, LydSmed, i 2019.